Forside Mad og Sundhed Husk fuglene i vinterhaven

Husk fuglene i vinterhaven

af admin


Holder du også af at høre fuglene pippe, kvidre og synge i haven om foråret og sommeren? Så er det vigtigt, at du sørger for, at de har det godt om vinteren. Glem dem endelig ikke, for det kan nemlig betyde, at du må se langt efter dem, når foråret melder sin ankomst. Frost, sne, kulde og vind kan være hårdt for de små kræ, og det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at de har adgang til foder. Sørg for at fodre dem regelmæssigt, helst dagligt, så vil du blive overrasket over, hvor trofaste de er. Synet af små flaksende fugle ved foderbrættet, foderautomaten eller ophængte æbler, fuglekugler etc., ja, det kan nu noget helt særligt. Det er simpelthen fantastisk at sidde indendørs ved vinduet og iagttage dem. Det er også en god anledning til sammen med de yngste i familien at sidde og hygge sig med at finde oplysninger om de fugle, der lægger vejen forbi haven eller at lade ungerne sidde og tegne dem. Så, hvorfor ikke bare komme i gang med vinterfodringen. Det er noget, som garanteret vil vække glæde hos fuglene og sikkert også dig.

You may also like